Vi har stort fokus på at sikre hurtig levering, og tilbyder lige nu følgende leveringstider:
Luft/vand varmepumpe: Ca 1 uge - Jordvarme: Ca 1 uge. Enkelte størrelser dog med hurtigere levering
Jan Biersted med DVI varmepumpe

Ingen støj, intet arbejde, intet bøvl

Indtil foråret 2019 foregik Jes og Saschas opvarmning med gas, som blev suppleret af en mængde brænde, som blev fyret op i parrets brændeovn. Men i foråret 2019 gik gasfyret i stykker.   

Nu hvor gaskedlen var defekt, og parret stod over for en investering, var alle muligheder åbne, og derfor gik parret i gang med at regne økonomi på de forskellige anlægstyper. I parrets beregninger blev alle aspekter vendt, og som Jes siger: ”Vi skulle gøre op med os selv, hvor mange år ud i fremtiden, vi havde energien til at lave brænde til vores brændeovn, og samtidig medregne indkøb og ikke mindst den tid, vi bruger på dette. Når regnestykket var gjort op, var vi ikke i tvivl om, hvilken løsning vi var mest tiltrukket af.”


Stilhed og det gode naboskab

Da beslutningen om at installere en varmepumpe var taget, skulle den rigtige vælges. Varmepumpens placering tæt på naboens skel gjorde, at Jes var meget opmærksom på at finde den mest lydsvage varmepumpe på markedet. Her havde Jes hørt godt om DVI’s udgave, som efter sigende skulle være meget lydsvag og tilmed kaster luft og lyd lodret i vejret og ikke over til naboen terrasse, som ligger under 10 meter fra varmepumpens tænkte placering. 


På besøg på fabrikken

Da Jes generelt er meget grundig i sit forarbejde, når der skal investeres i nyt, var der en del spørgsmål, som var opstået i forløbet indtil nu: ”Jeg havde nogle uafklarede spørgsmål omkring varmepumpen og dens virkemåde, så jeg ringede direkte til DVI Energi for at få svar på disse. Det endte faktisk med, at vi blev inviteret ned på fabrikken i Støvring, hvor min kone og jeg fik en grundig gennemgang af produktet og kunne se og høre varmepumpen i drift. Efter dette besøg var enhver tvivl fejet af bordet. Vi skulle have en DVI varmepumpe!”

 
Lokal service

Nu hvor løsningen var kendt, skulle der indhentes priser på dette komplette anlæg, installeret i boligen i Biersted. Jes fik priser fra 2 forskellige DVI forhandlere og valgte den lokale installatør, Nørhalne vvs. ”Vi har brugt Nørhalne vvs tidligere og har været glade for dem, og desuden ligger de tæt på, så hvis der er spørgsmål eller brug for support, så er hjælpen ikke langt væk. Det var faktisk også et parameter i vores valg af varmepumpe, at den er produceret i Danmark. Da vi gerne skulle have denne løsning i 20 år eller mere, er det vigtigt, at man på den lange bane kan få reservedele og support”.


Det virker!

Varmepumpen blev installeret i maj måned og har lavet varme og varmt vand lige siden. ”Vi har et spabad i den ene ende af huset, som vi med vores tidligere gaskedel og lille varmtvandsbeholder skulle bruge over 30 minutter på at fylde. Dette kan vi nu fylde på én gang med varmt vand fra varmepumpen, og det overraskede os positivt”

I juli måned, hvor varmepumpen havde kørt cirka 3 måneder, ville Jes lige følge op hos naboen, om de kunne høre varmepumpen ovre hos dem: ”Jeg gik over til min nabo for at høre, om de var generet af lyden fra varmepumpen, hvortil hans kommentar var: Har I fået den installeret?? Vi har ikke hørt noget. Så det var jo lige, som det skulle være”.

Sidenhen er løsningen blevet anbefalet til venner og bekendte ,og både Jes og Sascha er meget glade og tilfredse med deres valg. 

 


   

Interesseret? klik her og bliv kontaktet af en forhandler